Om mig:

  På denne side vil jeg forklare lidt om mig, min skolegang og uddannelse, hvad det har betydet, mine jobs og mine interesser. Og henad vejen kan der så opstå idéer til hvad der også skulle med J.


  Den kolde data liste :

 

Navn : Klavs Rommedahl.
Alder : 39 år.
Højde : 184 cm.
Vægt : Uha nej J.
Hår : Brunt.
Øjne : Grå/brune.
Ryger : Nej.
Drikker : Kaffoman, the, saft, Cola og lidt til fester J.
Tøj : Casual, hvad der er behageligt i situationen.
Sprog : Dansk, Engelsk, Svensk og kendskab til Norsk.
Interesser : Kommer længere nede.



  Som skrevet er jeg fra 1966, det vil sig at jeg pt (læs 2010) er 43, men mange siger yngre. Lige som så mange andre var vi nogle rødder til skolen begyndte i 1973. I mellem tiden har jeg dog lært, at man ikke altid skal følge de store, det kostede en rum tid på hospitalet med brækket ben. I den tid havde vi det for det meste sjovt i børneafdelingen, indtil der blev gjort hovedrent. Renlighed kan desværre skabe adgang for stafylokokker og dem samlede jeg altså på. Så sent som op til 1 år før var det en dødelig sygdom og var det stadigt, hvis man som jeg fik det i blodet. Men heldigvis var der en der betalte en masse penge for medicin. I 3 dage føltes det som om der var stukket millioner af små nåle ind i kroppen. Bivirkningerne er der da lidt af. Jeg har aldrig haft og kan ikke få børnesygdomme J, har stået sammen med folk der havde røde hunde før udbrud J. Til stor irritation for mine klasse kammerater, for jeg bar på smitten, men fik ikke sygdommen.

  Som børn var vi vist ikke altid flinke overfor vores omgivelser. For mange år siden da vi boede i Præstø, fandt min bror eller jeg en armbryst der kunne skyde med dartpile og det fik den lov til J, til skræk, rædsel og advarsel for alle flader der kunne ligne et mål. Et par år senere, så jeg et par afsnit af Huset på prærien og vi overfaldte kommunens materiale gård og så var vi nybyggere. Vi fik i hvert fald skraldet et par træer og lagt dem ned. Og forsøgte at hugge dem til, men det er lidt svært når man kun er 5 gutter på 7 - 9 år J.

  Op igennem årene har jeg så brugt en utrolig masse tid på mine 2 hobbyer, elektronik og computere. Jeg startede som så mange andre med at skille ad, for at se hvordan det virkede (det gjorde det sjældent bagefter). Men senere har jeg så lavet hjælpe programmer til kemi og matematik, samt bygget mig min egen computer. Sidstnævnte idag betyder for det meste at folk køber et motherboard, et grafikkort, et lydkort og lidt andet og så sætter stikkene sammen til en computer de "selv har bygget". Når jeg siger, at jeg har bygget selv, mener jeg tegnet diagrammet, tegnet printet og loddet komponenterne i. Derudover har jeg rodet meget med Commodore's Vic 20, C64 og Amiga, med Luxor's ABC80 og andre idag forældede maskiner (samler også lidt på dem).

  Denne interesse førte mig i 1982 ind i diskoteks verdenen hvor jeg startede som roadie og endte som altmuligt mand, både med at reparere forstærkere og bygge videre på ting, samt skabe nye. I den tid lærte jeg så lidt af livet omkring karnevallet at kende og i starten var det sammen med et diskotek der hedder Light and Power, men senere tja. Nu har jeg været frivilig i 10-11 år J. Jeg var også aktiv omkring 800 års jubilæet for Hvidovre kommune i sin tid.

  Diskotek og karneval, hmm har man interesse i musik J ? Nja interesse og interesse. Men jeg lytter meget til musik. F.eks. tog min bror og jeg i 1993 til Berlin for at opleve Jean Michel Jarre, der ikke kunne få lov til at lave koncert i København, senere var jeg til indendørs koncert 2 gange i Valbyhallen og til regnvejr koncerten i Vrå Egede, i alt 6 fede Jarre koncerter, vi har været til Rock for Afrika i 1985, Gary Morre's åbning af den nye Parken i sin tid, jeg har været til Sarah Brightman koncert og 2 gange til koncert med Celine Dion og 2 gange med Blackmore's Knight (sidst nævnte er en fed og speciel oplevelse J).

  Men nu er det jo ikke altsammen kun musik, der bliver også brugt lidt tid på film, faktisk slog jeg vist rekorden i 2002 hos Nordisk Film, med 157 biograf besøg over hele året :-). Idag bliver det ikke til så mange, for det første fordi det er lidt trist alene, for det andet fordi det jo koster lidt, både tid og penge. Men det boom startede egentligt med en lille film klub på min arbejdsplads. Desværre døde interessen efter nogen tid. Men op til Lord Of The Rings lavede jeg en ny start på den firma filmklub og vi har faktisk set en del film nu, vi har desuden været på rundvisning på Nordisk Film's studier i Valby og skal måske snart til filmbyen i Avedøre. En lille sidehistorie til dette. Vi skabte idéen til vores eget LOTR maraton 1½ år før Kongen vender tilbage havde premiere. Nordisk Film var lidt "snoppede" og takkede nej. Men vi fik det gennemført med success (synes jeg) i Empire Bio, en desværre noget ukendt bio. Idag kæmper vi for at få et et Star Wars maraton og et Lord Of The Rings maraton i extended udgave, begge bliver nok over både en lørdag og en søndag, for ikke folk skal falde i koma J.

  Og så er der jo selvfølgelig computer spil og andre spil (man er vel lidt Nørd J). I sin tid med Commodore maskinerne, var det jo platforms spil og lidt arkade. I dag er det spil som Project Eden, Counter Strike, Max Paine, Doom og andre shoot them up. Udenfor computeren J, derudover har jeg en del puslespil, både almindelige og et par 3D. Derudover samler jeg lidt på Star Wars lego og Jumbobøger, men det er mest for ikke at "tabe tråden" til de verdener J.

  Derudover, så kan jeg godt lide at spille badminton, at bage og at lave mad (det ses vist også J), at tegne, at gå en tur og besøge venner og familie.

  I 2007 og 2008 skete en del forandringer i livet for et par af os. En pige fra Thailand flyttede ind januar 2007, Min mor gik bort i august 2007, jeg blev gift med Wandee i august 2007 og i juli 2008 kom Kewin så til. Jeg er utroligt glad for de små ting der er sket, men så gerne at det havde spredt sig lidt, for på et tidspunkt virkede alt lidt uoverskueligt J.



Nogle af emnerne ovenfor er også link til yderlige fordybning af emnet. Enkelte som en lille "popup" side og andre som sin egen underside.
Øh, virker ikke endnu.





Update 2010-03-18